Transfedtsyrer

Når vi bevæger os ind på emnet om fedtstoffer, er der flere focus-områder der er vigtige at have for øje. Fedt kan beskrives som en gruppe af kroppens byggesten. Fedt har betydning for flere af kroppens vigtige funktioner, så som stofskiftet, hormonsystemet (bla. humøret), huden, immunforsvaret (inflammationsprocesser) hjernen (bla. koncentration + hukommelse) og nervesystemet etc. - Cellemembraner og intracellulære membraner er opbygget af fedtstoffer! Der er altså tale om en byggesten vi så afgjort ikke kan undvære, men som heller ikke skal overdrives. De bør tilføres i rette mængder.

Fedtstoffer eller fedtsyrer er en fælles-betegnelse som kan undergrupperes i blandt andet essentielle fedtsyrer; fedtsyrer som vi i vores daglige kost skal have tilført - en byggesten vi ikke selv kan danne.

Skadelige transfedtsyrer - undgå dem


Fra at være opbyggende, beskyttende og helende - bl.a. inflammationsdæmpende, omdannes gode fedtstoffer til at være nedbrydende, inflammatoriske og sygdomsfremkaldende gennem industriens forarbejdningsmetoder og fremstilling af fødevareremner, eller vor egen mangel på skånsom behandling og hensigtsmæssig brug af fedtstoffer i kosten/ madfremstillingen.

Transfedtsyrer opstår ved en kemisk bearbejdning af olier, der hydrogeniseres helt eller delvist. Denne proces bruges for at omdanne fedtstoffer til en mere fast masse, der ikke harskner. (Hydrogering minder om processen for fremstilling af plastic.) Herved opstår giftige molekyler og fedtet ændrer struktur til en syntetisk/ kunstig masse med unaturlig lang holdbarhed.
Disse molekyler påvirker vores cellemembraner der bliver gennemtrængelige for toksiske substanser eller medfører at membranen stivner.
Ved transfedtsyreindtag stiger LDL-kolesterolet; det skadelige kolesterol i blodet, og påvirker til at HDL-kolestorolet; det gode, vil falde. Dette er forbundet med bl.a.
* hjertekarsygdomme, (ophobning og fedtaflejring i blodkar og membraner)
* diabetes 2 (dårlig insulinfunktion) &
* inflammationer.

Desuden har transfedtsyrer følgende bivirkninger:
- Har sammenhæng med lav fødselsvægt hos spædbørn.
- Nedsætter kvaliteten af modermælk.
- Forstyrrer leverenzymer som er nødvendige for afgiftning.
- Nedsætter cellevitalitet og reaktion (forøger menbranernes gennemtrængelighed samt får dem til at stivne.)
- Gør blodplader mere klæbrige.

Loven forbyder nu transfedtsyrer i babymad. Alligevel forefindes de i junkfood, margarine, købte kager, kiks og chips, pomfritter, mikrobølgeovns popcorn, pulver fløde, pulversovse, morgenmadsprodukter, desserter, instant supper, færdig retter, desserter, slik og visse brød.

Transfedtet er populært i fødevarerbranchen pga. dets billigere anvendelighed, længere holdbarhed, samt foretrukne faste konsistens. - Der er absolut ingen andre plausible grunde til at anvende kunstig transfedtsyre, end den økonomiske faktor, som Sten Stender fra Ernæringsrådet fastslår.

Transfedtsyrer findes under betegnelser som:

"Hærdet vegetabilsk olie"

"Vegetabilsk fedtstof"

"Hydrogeniseret vegetabilsk olie"

"Delvist hydrogeniseret fedt"

"Vegetabilsk olie og fedt"

Hvordan du undgår og begrænser transfedtsyrer i din kost

For ikke at danne transfedtsyrer når du laver og tilbereder din mad, kan du vælge kun at lave varm mad med koldpresset, økologisk oliven- eller kokosolie. Disse tåler opvarmning - olivenoliens rygepunkt hæves yderligere hvis den er i forbindelse med vand eller vandholdige kostemner, så som grøntsager.

Du kan vælge så vidt muligt at købe danske varer, da de på grund af aftalen mellem ernæringsrådet og margarineindustrien da de ofte indeholder mindre mængder transfedtsyrer på grund af aftalen mellem Ernæringsrådet og margarineindustrien.

Lækre, sunde kanelsnegle med mumsende-blødt dadelfyld.

Det behøver hverken at være svært eller besværligt at gå i køkkenet og bage sødt, uden at bruge sukker!:) Her kommer mine - kernesunde - favorit-kanelsnegle, med bløde dadler som hovedingrediens i fyldet... Uhmmm. 

Og for lige at gøre det lidt festligt og sjovt, eksperimenterede jeg denne gang med udformningen, og lod mig inspirere af DSB´s udgave; der blev både "trehjulede" som jeg kalder dem på billedet, "firhjulede" (ikke afbilledet) og alm store gode snegle. ;-) Bon Appetit!

Alt efter udgave og størrelse: ca 16 stk.

2 dl vand

2 dl (sukkerfri) soyadrik

4 store spsk kokosfedt (olie) (kan købes uden smag i helsekosten, hvis man ikke bryder sig om kokos.)

15-20 g gær

et lille drys salt

1/2 tsk kanel

1/4 tsk kardemomme

2 tsk agavesirup

8 dl fuldkornsspelt-mel

2 dl lyst speltmel

+ lidt mel til udrulning.

Fyld:

2 dl bløde, udstenede dadler - eller lidt flere efter smag (dem i pap æsker fra coop-butikker)

2 spsk kokosfedt

1 stor spsk kanel

Varm vand og soyamælken forsigtigt op i en gryde, og put kokosfedtet i, når det er lillefingervarmt. Tag gryden af varmen. Hæld den varme væske i en skål (og det er altså vigtigt med temperaturen, da det er forudsætningen for hævningen; gærens effekt, at væsken ikke er for varm) og bland resten af ingredienserne i - melet til sidst, lidt ad gangen; det grove kommes i først, og det lyse til sidst. Dejen æltes godt. (Jeg bruger min elpisker med dejkrogene til at røre massen sammen, inden den æltes!:)) Hvis man har tid sættes dejen gerne til hævning lunt en lille times tid. 

Dejen rulles ud på et bord og fyldet røres godt sammen i en skål. Det skal være blødt og cremet og fordeles herefter på dejen. Sneglene rulles sammen - enten ved at skære strimlerne i 3-4 små stykker, der individuelt rulles og sammensættes til een. Eller ved at rulle hele dejstykket sammen til en pølse, og skære snegle af rullen!

Lad sneglene efterhæve i 30 min. Pensl dem evt med soyamælk. 

Bages i ovnen ca. 15 min. ved 200 grader. Og voilá!:-))

Bon appetit