lørdag den 21. juli 2012

Nøddepostej og sommersalat

Tirsdag aften havde jeg hyggeligt venindebesøg. Efter en dejlig, oplivende og energi-boostende fælles-løbetur, fik jeg lyst til at invitere min gode veninde, Charlotte, på lidt aftensmad og hygge! Det resulterede i tilblivelsen af denne, roste nøddeposteg og friske sommersalat.:)

Nøddepostej




200 g. øko kartofler, vasket og skivet evt. skrubbet alt efter årstiden. Alternativt øko selleri.
400 g. øko gulerødder, ligeledes vasket og skivet
1 lækkert øko løg
ca 2 fed hvidløg
200 g. hasselnødder
50 g. mandler
1 dl. risflager
1 tsk. herbamare urtebouillon
1 spsk. Bragg
2 tsk. karry
1/4 tsk. røget paprika

Skivede kartofler/ selleri og gulerødder dampes i lidt vand i et kvarters tid. Nødderne hakkes/ blendes imens, så der både er lidt groft imellem finere. Løget blendes fint og de møre grøntsager blendes (eller moses) med boullionen, bragg, karry og den røgede paprika. Alle ingredienserne røres sammen i en skål, og fordeles i formen (jeg bruger en silikoneform, da den er dejlig nem at få patéen ud af igen) og bages i en varm ovn ved 200 grader - voilá! :-)) Naturzonens lækre nøddepaté er blevet skabt!


Gulerods/ persillesalat




En god håndfuld gulerødder - ca. 300 g.
1/4 øko æble med skræl
en håndfuld frisk persille
citronsaft og skræl fra øko citron
en skefuld koldpresset solsikkeolie


Gulerødder vaskes og rives med den kvarte, udkernede æblebåd. Persillen hakkes fint og blandes i med de sidste ingredienser. Der kan evt. blandes lidt urtesalt og et par dråber agavesirup + vand i olien inden den vendes i salaten. Velbekomme.:)