torsdag den 28. november 2013

Pære-spinat smoothie

En lækker, grøn smoothie lige fra morgenstunden, er én af mine sundheds-favoritter! :-)

2 kugler frossen spinat
1 1/2 pære med skræl uden kernehus
1/2 økologisk citron udkernet
4 bløde, skyllede dadler uden kerner
2 1/2 dl. rismælk
1 1/2 dl. sojamælk
1 spsk hørfrø- og kæmpenatlysolie
1 spsk lecithin granulat
1/2 tsk. vaniljepulver

Blend det hele grundigt - citronen kræver en kraftig og stærk blender, for at undgå citronstykker der ikke er blendede.

Voila:




En aldeles lækker og velsmagende, cremet smoothie. <3


mandag den 11. november 2013

Når du rækker ud og står ved din usikkerhed, vender du dig fra at være offer til ansvarlig sejrsherre!

Når man føler sig alene og ensom med en beslutning - og dermed bliver usikker på hvordan det skal gå, kan du vende situationen ved, at stå ved følelsen og række ud - søge støtte!

- Denne erfaring blev min skæbne og mit store "held" da jeg som 17 årig var blevet gravid, og følte mig meget alene, uden en ønsket opbakning og støtte i mit valg om at blive (ung) mor.

Min egen mor frarådede mig, at blive mor, fordi hun syntes jeg havde så store og mange ambitioner med mit liv - hun var bange for, at jeg kom til at stå alene med små børn og bristede drømme... Hun var også bange for om der var hjælp nok at hente for mig, når jeg som ung og nybagt mor kunne komme til at stå og mangle den...
Min mormor, der havde anker-status for mig, mente også det var en dårlig idé...

Hjertet sank i livet på mig. 

Min læge forsøgte også at tale mig fra at blive mor - her blev jeg vred! Jeg mente ikke det var dét en autoritets-person med så stor magt havde til opgave; at fortælle mig hvad der var rigtigt eller forkert for mig - da slet ikke uden at spørge ind til hvad det betød for mig? Høre hvad mine ønsker var eller spørge til hvad jeg følte og tænkte?!

Jeg begyndte, at føle mig alene med min beslutning... Beslutningen kunne jeg ikke på nogen måder se jeg kunne lave anderledes, men jeg følte mig forkert idet mennesker jeg holdt af bakkede, og mennesker der professionelt skulle rådgive og vejlede mig, ikke interesserede sig for mig og mine ønsker eller bevæggrunde bag beslutningen.

Her var det så, at jeg besluttede: oveni den manglende sociale støtte og forståelse jeg længtes efter, skulle jeg ikke også stå i magtesløshed overfor den smerte og fysiske udfordring min krop skulle igennem under fødslen. Jeg ville finde en støtte. En alternativ form for smertelindring, så jeg mindskede risikoen for operative eller indgreb eller kemiske indtag.


Manglende støtte og opbakning i ønskerne for min fremtid og mit liv, lærte mig at der ligger en stor styrke i at række ud - stå ved sin usikkerhed, og søge støtte til at få vendt usikkerheden til en følelse af kontrol af eget liv og mestring!

Jeg lærte:

1.) Når man beslutter sig for at gøre noget - så får man pludselig en mulig indflydelse! Man får støtte fra sig selv og dermed mulighed for at påvirke slagets gang.
Man styrker sit eget selvværd...

2.) Retter du din søgning mod en person du føler tillid til og som har kompetancer at trække på; en ressource-person der kan hjælpe med, at vende den situation og følelse du bokser med, kan du vende usikkerheden til styrke. Du får løsninger, hvor du før havde usikkerhed - du får endda selvtillid hvor du før oplevede tvivl!

Derfor søger jeg selv den dag i dag ressourcepersoner, hvis jeg møder udfordringer, som jeg mangler strategier eller værktøjer til. :-)
- Gode ressourcepersoner, som kan hjælp med, at vende usikkerhed til styrke, er ofte mennesker der selv har gået vejen.

Jeg opsøgte dengang en zoneterapeut der kunne påvirke min krop og være med under min fødsel...
I dag er det mig selv, mor til to dejlige teenage-piger, der hjælper gravide kvinder og par - BÅDE som zoneterapeut, men også som doula, der kan være med dig hele vejen - eller det stykke vej du ønsker det! <3







lørdag den 11. maj 2013

Jordbær drøm


Hip hip hurraaaaaa
I forbindelse med Mama Sus'es 50 års fødselsdag, smutter vi afsted til havefest lige om lidt... Hun skal fejres, skal hun. - Og det foregår på ægte vegansk fællesspisnings-manér, hvor alle tager mad med til buffeten - og denne gang grillen! Jeg har kastet mig ud i at lave en raw food dessert, som endte med denne jordbær drøm
. Og den ér vitterlig blevet en drøm. ;)

Opskrift på bund: 
100 g. valnødder
100 g. mandler
2 spsk. agave sirup
1 spsk. kokosolie

Ingredienserne blendes - først nødder i en minihakker. Bagefter blendes disse med agavesirup'en og kokosolien til en fast masse, der presses ned i et tærtefad a ca. 23 cm. Stilles evt. i fryseren mens fyldes laves.




Fyld: 
4-5 frosne meget modne bananer
1 tsk. vaniliepulver

en bakke jordbær + 1 lille skefuld agavesirup
evt. vaniliedrys til pynt

Banan og vaniliepulver blendes til en cremet banan-is-masse, der fyldes på bunden og pyntes med skivede jordbær vendt med agavesirup. 
Voilá! :)) - Velbekomme!



mandag den 15. april 2013

Kiwi & banan raw cake

Denne lækre kiwi & banan raw cake, lavede jeg i forbindelse med Sustainiability Festival i Århus på godsbanen i weekenden. :) Den blev overraskende positivt taget i mod - ja, folk var faktisk ret begejstrede for den! Så her kommer min opskrift:



Bund: 
150 g. valnødder
60 g. mandler
4 udstenede dadler

Frugtfyld:
4 modne bananer
3 modne kiwi
1-2 tsk. vaniliepulver
1-2 spsk. agavesirup
evt. 1-2 tsk. skallin (psyllium husk) 

kan bestilles på min hjemmeside: http://naturzonen.dk/shop.aspx

Valnødder og mandler blendes fint i en minihakker. Blendes derefter med de skyllede, udstenede dadler, og fordeles og presses i et tærtefad på ca. 24 cm.

De skrællede kiwi og bananer blendes med vaniliepulver og husk, og massen fordeles på tærtebunden.
Tærten sættes i fryseren 1-2 timer og voilá!

Bon appetit. :)

torsdag den 11. april 2013

Den fantastiske "Green Passion"!

Endelig!!! Siger jeg bare... ENDELIG blev min længe ønskede juicepresser (eller saftpresser, som den originalt hedder) en realitet i mit køkken - og hvilken FANTASTISK maskine... :-) Jeg må straks vise jer vidunderet:
Her er den altså; min nye "baby" i køkkenet - ja ret velvoksen i størrelsen! ;-) (næste ønske må være et større, dejligt køkken... Med plads til store armbevægelser.... Nå nå. Små slag.:-))

Maskinen er faktisk en fødselsdagsgave til mig selv, men ak ja - efter Mads Bo´s herlige foredrag om "Juice - det flydende guld" i Århus i aftes, var tålmodigheden til ende; jeg kunne ikke længere vente med, at tage den i brug! Selv om det er en fødselsdagsgave til mig selv - en nyopfundet udgave af en grøn juice: min "Green Passion" er blevet til!





Voilá! :-)

(Januar 2012 <3 )

fredag den 29. marts 2013

Påske banan-is

Så er det blevet påske! - En hyggelig tid med rum til ekstra oplevelser og eksperimenter med familie og børn. :-) Vi lavede i aftes disse banan-is med børnene; en lækker, børnevenlig dessert, som de selv kan være med til at lave.


Jeg beklager billedkvaliteten og det manglende lys, der skyldtes at min mobil var ved at løbe tør for strøm.


Det er meget nemt. Du skal bruge:

Modne bananer
Mørk chokolade sødet med stevia
nødder til pynt - her har børnene fået lov til at supplere med kage-krymmel
ispinde eller frugtspyd (man kan sågar nok bruge teskeer, af mangel på samme!)

Jeg startede med at skrælle bananerne og skære dem i halve, så de ikke er så lange at isene knækker midt i herlighederne. Derefter knækkes chokoladen og puttes i vandbad. Vær opmærksom på ikke at sætte alt for høj varme under kogepladen, da chokoladen herved vil varmes for hurtigt op og blive grynet og tør. Man kan eventuelt tilføje en spiseskefuld lechitingranulat i chokoladen, for at forkæle hormon- og nervesystemet hos de små. Det gjorde jeg.:-)

Den smeltede chokolade smøres på bananerne, der er sat på pinde (eller teskeer - placer holderen så centralt i bunden af bananen som muligt, så de ikke knækker af ved første bid.) Man kan bruge en smørekniv til at fordele chokoladen med. Derefter drysses hakkede nødder eller andet på bananen mens den drejes, og de placeres tilsidst på en tallerken og sættes i fryseren i en times tid.

Voilá!



 Lige til at spise! 

Rigtig god påske, fra NaturZonen. :-)

lørdag den 12. januar 2013

Ovnbagt hvidkål

Uhmmenumme num! :-)) Der lå lige et forladt og "glemt" hvidkål i bunden af køleskabet, som snart ville "gå af dato" - sikke et held - og vupti bupti blev opskriften på dette lækre tilbehør skabt:

Ovnbagt hvidkål i soyamælk


1/2 kg. hvidkål
30 g./ 1/4 dl. koldpresset olivenolie
2 pressede fed hvidløg
ca. 1 1/2 tsk. paprika
urtesalt
1 1/2 dl. soyamælk

Hvidkålen snittes i lange strimler og koges mør i let saltet vand. Den dryppes af i sigte - pres kålen mod sigten med en ske, for at få alt vandet af. Kålen lægges i et ildfast fad og krydres og vendes med paprika og urtesalt.

Varm forsigtigt olien i gryden du kogte kålen i, med de pressede hvidløg. Dryp blandingen over kålen med en ske og fordel soyamælken over. Varmes i ovnen cirka 10 min på 175- 180 grader med grill effekt, til toppen gyldner svagt. Voila!! :-)) Mums.