tirsdag den 24. april 2012

Raw food kage

I starten af februar 2012, holdt jeg en hyggelig vegansk fællesspisning, hvor Karina Braika bl.a. medbragte og gav mig opskriften på denne kage, som vi siden efterprøvede.:)



Karina´s Blåbær/banan kage

2 ps. frosne optøede blå bær
250 g dadler
2 dl kokos
2-3 modne bananer (meget modne)
2-4 spsk carob

Dagen før lægges bærrene til optøning i køleskabet.
Læg 125 g dadler i blød i vand i køleskabet – hvis det er tørrede dadler. Ikke hvis det er de friske bløde i bakke.

Bunden foodprocess på dagen: 125 g dadler ( dem der ikke har været i blød) med kokos.
Presses ud i en spring form.
Blend blå bær, dadler der har været i blød, bananer og carob i en blender.
Hældes oven på kokos/dadel bunden.

Opbevares derefter i køleskabet til servening.


Ovenpå er der lavet et hjerte af mandelkrymmel; mandler der har været i minihakker.
Mumse-li-mums! :-) try it.


Der er desuden flere opskrifter af Karina at finde på hendes hjemmeside: www.aproposkost.dk http://aproposkost.dk/Inspiration%20til%20sundere%20mad%20med%20dejlige%20opskrifter.html :)

mandag den 23. april 2012

Raw food - Aften-salat

Denne grønne menú lavede jeg i aftes til min yngste datter og jeg. Særdeles anbefalelsesværdig!:) Den er inspireret af en opskrift jeg fandt i Jens Casupei & Vibeke Kaupert´s bog "Raw food" med det vi havde i køleskabet.:)


Salat: Tynde strimler fennikel fintskåret
Avokado-både
Jordbær-stykker småtskåret
lidt mynteblade

Dressing: 1/2 dl. sesam- eller jordnøddeolie
1/2 tsk citron
1 knsp. maldonsalt mordet med
1/2 tsk korianderfrø


Salaten vendes i  olie-blandingen.


Næste gang vil jeg eksperimentere med lidt skånsomt ristede sesamfrø eller hakkede, ristede mandler på toppen. :) Velbekomme.

Vegetar filet - påskemenú.

I påsken havde vi en af mine rigtig gode venner på besøg og hans friske og herlige teenage-søn. Og selvom jeg har en forkærlighed til det veganske, gik vi her på kompromis fra det veganske til det vegetariske med quorn filet´er.


Fileterne kan eventuelt for-steges forsigtigt i lidt olivenolie på panden, inden de puttes i fad med rigeligt havrefløde, vand, hvidløgspulver, karry og maldonsalt eller himalaya salt. Løg kan med fordel også snittes og puttes i. Husk vandet da væden i fløden fordamper og derfor svinder ind til en tyk masse. Den blev lige rigelig tyk denne gang (er smurt ovenpå filet´en)


Jeg bruger helst havrefløde, fremfor soyafløde eller risfløde, da den ikke indeholder sirup. (hhv. hvedesirup eller rissirup) Siruper påvirker blodsukkeret og desuden er unødvendig i maden. Desværre er den ikke så tilgængelig at få fat på på landet - så vidt jeg ved skal den købes i Irma eller helsekoster, hvorimod soya- og risfløde kan købes i Coops butikker, der også huserer her på landet.

Som base spiste vi vilde ris og en lækker lækker salat med granetæble i.. Mums!


Bon appetit. :)

tirsdag den 17. april 2012

Lækre påske marcipan-skiver med nougat fyld - voila!

Så kom påsken over os - og selvfølgelig skulle vi også lave lidt ekstra lækkert hertil.:) - Ekstra vigtigt når nu vi hjemme hos os ikke spiser chokolade påskeæg og des lige sukkerholdige (påske-) "fristelser." Men sjovt og herligt var det tilgengæld med børnene at lave disse "syndige" nougat-fyldte marcipan-ruller sammen i køkkenet - lige til at skære ægge-formede påske-skiver af. Bon appetit. :-)



Marcipanen blev til af ca.     250 g. smuttede mandler
                                           4 spsk. hjemmelavet æblemos af søde æbler
                                           evt. 1 spsk sukrinmelis (købes i den lokale helsekost)

Nougat:                               8 store spsk. hasselnøddesmør
                                           4 tsk. smeltet kokosolie
                                           4 spsk. carob (eller halv mængde kakao, hvis I tåler det og koffeinen)
                                           2 spsk. agavesirup
                                           1 god tsk vanilliepulver fra urtekram (usødet)
                                           2 tsk lecithin-granulat (fra f.eks. Natur Drogeriet)  


Tip: Når du er igang, så skån miljøet og glæd familien ved at lave en stor portion æblemos og stil i et skoldet glas i køleskabet. Det kan spises rørt med vaniliepulver og kold rismælk på, eller med succes bruges i kager.


De smuttede mandler blendes i minihakker, kaffekværn eller foodprocessor (hvis man har en god een) til det bliver til fint mel eller en jævn dej der ikke er grynet længere. Æblemosen blandes i og evt. sukrinmelis hvis marcipanen ønskes sødere.


Smelt kokosolien. Rør ingredienserne godt sammen, og stil nougaten på køl. (Billedet snyder da min nougat her har stået længe på køl.;))


Marcipanen rulles ud mellem to stykker bagepapir til en tykkelse af ca. 4-6 mm. Den skal være rimelig fast i konsistensen. 


Et lidt tyndere lag nougat (der er taget af køl, og er blevet rørt så det stadig er "smidigt." Hvis det er for fast går marcipanen fra hinanden.) smøres forsigtigt på marcipanen med en madspartel.


Tilsidst rulles den flade masse lidt forsigtigt med et fast tag sammen til en pølse, ved hjælp af bagepapiret den ligger på, og skæres over i to ruller og opbevares på køl. Det anbefales desuden at have ladet den stå lidt på køl, inden skiverne skæres!

Tat ta taaaaa: 
  (Pssst. For de modige eller hvis variation senere ønskes, kan det anbefales at putte en tsk. kanel i nougaten... Så smager den lidt ekstra krydret og spændende.;))
Voilá