lørdag den 12. januar 2013

Ovnbagt hvidkål

Uhmmenumme num! :-)) Der lå lige et forladt og "glemt" hvidkål i bunden af køleskabet, som snart ville "gå af dato" - sikke et held - og vupti bupti blev opskriften på dette lækre tilbehør skabt:

Ovnbagt hvidkål i soyamælk


1/2 kg. hvidkål
30 g./ 1/4 dl. koldpresset olivenolie
2 pressede fed hvidløg
ca. 1 1/2 tsk. paprika
urtesalt
1 1/2 dl. soyamælk

Hvidkålen snittes i lange strimler og koges mør i let saltet vand. Den dryppes af i sigte - pres kålen mod sigten med en ske, for at få alt vandet af. Kålen lægges i et ildfast fad og krydres og vendes med paprika og urtesalt.

Varm forsigtigt olien i gryden du kogte kålen i, med de pressede hvidløg. Dryp blandingen over kålen med en ske og fordel soyamælken over. Varmes i ovnen cirka 10 min på 175- 180 grader med grill effekt, til toppen gyldner svagt. Voila!! :-)) Mums.


Ingen kommentarer:

Send en kommentar